Traumeterapi

At leve med traumer ser forskelligt ud for forskellige mennesker, og traumer er også forskellige. Fælles for traumer er, at de er oplevelser af noget, som var grænseoverskridende og overvældende, at de vækker en forkerthedsfølelse eller skam i os, og at de ryster os ud af os selv i varierende omfang. Nogle oplever, at deres traumer står i vejen for, at de kan skabe meningsfulde relationer. Der kan være problemer med at få en hverdag til at hænge sammen. Tab af mening, Manglende lyst til at deltage i sociale arrangementer, samt at traumet eller traumerne forhindrer noget, som er vigtigt. Andre oplever, at livet er svært at leve, og nogle mister også, midlertidigt eller længerevarigt lysten til at leve eller være her overhovedet.

Traumer påvirker hjerne, krop og sundhed

Forskning giver tydelige eksempler på, at et eller flere traumer øger risikoen for både psykiske lidelser og fysiske sygdomme. Den biokemi kroppen sætter ind med i krisetider, er nemlig kun til kortvarig brug. Hvis kroppens stressrespons ikke forløses, vil dens biokemi over tid belaste vores immunforsvar, hormonsystem, organer og vores kognitive funktioner. Vores erfaring er, at mange mennesker, som går rundt med traumer, uanset om de er skjulte eller man er bevidst omkring dem, over tid får fysiske symptomer og udvikler en sårbar fysik. Disse fysiske manifestationer af traumetilstande kommer ofte af meget lang tids ikke-lytten til kroppen. Arbejdet med traumer hos os handler derfor om at genvinde samarbejdet med den sansende krop.

Traumer påvirker dine relationer

Et område hvor traumer ofte kommer til udtryk er i vores relationer, og i vores sociale samspil. De kan dukke op som angsten for at miste, jalousi, magtkampe, misbrug, isolation (ensomhed), offer/krænker/redder-strukturer. 

Vi kan blive medafhængige, vi kan opleve at vi gang på gang bliver forladt eller forlader vores partner. Det kan være man har svært ved at bede andre om hjælp på trods af udmattelse, har tendens til at få ejerfornemmelser over sin partner eller en anden tæt relation, eller at man omvendt har svært ved at binde sig til et andet menneske.

En krop på overarbejde

Dét at opleve, at verden er utryg, sætter kroppens biokemi på overarbejde. Den knokler for at hjælpe os med at skærme os mod det, der føles for stort og farligt.

Det er i første omgang en fysisk proces. Vores krop, væv, muskler, bindevæv spænder op og roterer sig for at beskytte os. Blodomløbet påvirkes kraftigt. Forbindelsen til vores organer forandres. Områder kollapser/stivner eller bliver spændt. Det kan give smerter og hele den tilstand, sætter sig som ordløse oplevelser og fastlåste tilstande i vores krop. Dette påvirker stofskiftet, organer, nerve- og hormonsystem samt blodgennemstrømningen i vores hjerne og derved også vores udvikling, liv og sundhed. I sidste instans påvirker denne biokemi/biologi os ikke ”kun” i kroppen, men også følelsesmæssigt, socialt og mentalt.

Jo tidligere og/eller jo mere vi oplever disse svigt og tab ind i vores nervesystem, jo hurtigere aktiveres de tilstande igen og igen – og det forsvinder ikke med tiden. Så når vi kommer i kontakt med noget, der trigger kroppens minder om alt det, der engang var alt, alt for farligt og voldsomt, udvikler vi ubevidst en adfærd og nogle overlevelsesstrategier, hvor der er noget, vi undgår, fordi vi for alt i verden vil undgå at vække det ubehag og den smerte, der følger med, at de lag aktiveres. Livet indskrænkes oftest, og over tid vil det sætte sig som kroniske symptomer, relationelle og/eller sociale udfordringer.

Den livsnødvendige kontakt

Vi kan tale os til mange ting, men den dybe regulering af vores nervesystem og dermed alle vores psykiske lag finder, efter vores erfaring, sted i de ordløse, sanselige bevidsthedslag. Derfor er vi meget optaget af de lag i nervesystemet, som er ”blevet tabt” og stivnet. De lag som er blevet overvældede og på ny skal bevæges for at komme i den naturlige rytme og flow igen. De lag som er blevet lukket ned i kroppen, og som mangler erfaring med at blive rummet i en kærlig og accepterende kontakt – og dermed blive reguleret – sammen med et andet menneske.

I traumebehandlingen bringer vi de tilstande, vi ikke taler så meget om frem i lyset og kigger på dem. Den skam, ensomhed og angst og det, at vi måske ikke kunne klare ”at komme over det” og stadigvæk er påvirkede, er vigtig at bringe til overfladen og give et udtryk. Ligesom det had, der blev slået hårdt ned på eller den afsky, vi engang ikke måtte give udtryk for. Alt det, vi ikke måtte være og gøre, lukker vi ned for.

Traumeterapi handler blandt andet om at færdiggøre den bevægelse i alle de reaktioner, som ikke tidligere fik et udtryk.
Denne færdiggørelse af de stivnede bevægelse er med til at opløse traumet og kan frisætte så megen energi i både krop, psyke og de relationelle forhold, at livet atter kan åbne og udfolde sig.

Skræddersyede terapiforløb

Vi sammensætter et forløb skræddersyet til dig og dine behov. Fælles for alle behandlingsforløb er, at vi hele tiden arbejder ud fra en viden om traumers påvirkning af samspillet mellem kroppen, psyken og nervesystemet. Nervesystemet og kroppen samarbejder hele tiden gennem sansninger af stemninger og holder øje med farer, for at sørge for du overlever. Disse sansninger og kropslige erfaringer er ordløse, og derfor ofte tilstande vi ikke kan tænke os til og som ikke kan forløses med ord. Vores krop er imidlertid uhyre intelligent, og den vil gerne samarbejde, så hvis den får de rette betingelser, vil den selv forløse de fastlåste bevægelser.

Du kan blive klogere på Udtryk for Traumer herunder.

"Dét at opleve, at verden er utryg, sætter kroppens biokemi på overarbejde. Den knokler for at hjælpe os med at skærme os mod det, der føles for stort og farligt."