Livets alkymi – skab det liv,
du drømmer om

KURSUSFORLØB

Lær at bruge dine skjulte ressourcer og ubevidst visdom og skab små mirakler i dit liv. 

Skab dit eget guld

Kender du følelsen af hele tiden at føle dig lidt forkert. At det, du gør, ikke fører til de resultater, du ønsker dig. Du ser måske at personer omkring dig hele tiden får det, du også ønsker dig – og du forstår ikke, hvorfor det lykkes for dem, men ikke for dig. Du synes, du gør det rigtige, men resultaterne udebliver. 

Måske handler det om at blande ingredienserne i dig og dit liv på nye måder, så du kan skabe dit eget ”guld”. 

Supplement til individuel terapi

Så er det nu, du skal gøre noget andet end du plejer!

For hvad er det i virkeligheden, der står i vejen for, at du har det liv, du ønsker dig?

Hvis du kommer med ønsket for, hvad du gerne vil opnå i dit liv, faciliterer jeg et kærligt, trygt og undersøgende rum, hvor vi ser om ikke vi sammen formår at skabe de forandringer, der skal til.  

Hvad lærer jeg?

I dette forløb der består af 10 kursusdage fordelt over et år, begyndende 28. december 2021, kommer du til at lære noget om dit nervesystem. Om hvordan meget tidlige – og ofte ordløse – tilstande præger din tanker og reaktioner i dag, i dit arbejde, i dine relationer – i hele den måde, du opfatter livet på. Du vil også lære lidt om den biokemi, der på mange hele tiden skaber vores følelsesmæssige tilstande – og hvad du selv kan gøre for at skabe det indre miljø i dig, der fremmer ro, glæde, energi og overskud. 


Vi kigger på de dybe og ofte ubevidste overbevisninger, der stopper dig. Hvilke kroge hopper du igen og igen på?  Hvilke traumer lever i dig som kan skabe destruktiv adfærd? Hvilke ubevidste negative overbevisninger bremser dig? Med andre ord, vi tager et dyk ned i dybet og afdækker nogle af de ubevidste lag, der står i vejen for, at du udlever den sande version af dig selv. 

Hvad kan jeg forvente?

Jeg vil benytte mig af forskellige terapeutiske interventioner, som i samspil med gruppens stærke dynamik for alvor kan få vinger. For uanset, hvem vi er, så er det at føle sig alene en dræber for enhver intention, mens det at føle sig som en del af en gruppe kan løfte os til højder, vi end ikke anede, vi kunne nå. 

I løbet af kurset vil der være kropsøvelser, bevægelse, meditationer, visualiseringer, drømmearbejde.  Vi mærker efter, hvad der sker i kroppen og hvilken bevægelse, det kalder på.  

Jeg sætter dagsordenen, men din vilje til at ville arbejde med dig selv og din villighed til at stå til rådighed for at andre kan gøre det samme, er af afgørende betydning. 

Når du er færdig med kurset, er du måske allerede i gang med at leve din drøm eller du er godt bevidst om, hvad der skal til. For nogle er målet lige om hjørnet, for andre er det flere år frem. Det vigtige er, at du får afklaret, hvad der skal til for, at du får løst den gotiske knude, der har præget dit liv. 

Alt det praktiske

Vi begynder med slutningen, for heri ligger kimen til den nye begyndelse. Og hvad er bedre end at kickstarte det nye år med et ordentligt afsæt, med et nytårsønske, der på forhånd er sat i rammer til at få det bedste skub for at blive til virkelighed.

Obs: Kurset oprettes ved min. 6 deltagere..

Adressen

Trehøjevej 47A, Egholm,
4070 Kirke Hyllinge

Datoer

28. december 2021
29. januar 2022
26. februar 2022
19. marts 2022
30. april 2022
28. maj 2022
25. juni 2022
27. august 2022
29. oktober 2022
28. december 2022

Tidspunkt

kl 10:00-16:00

Praktisk

Der vil blive serveret te, kaffe, frugt og snacks, frokost medbringer du selv. Der er køleskab til opbevaring af mad.

Pris

Pris pr. gang: 875 kroner.
Tilmeldingen er bindende.
Ved samlet betaling: 8.000 kroner

Tilmelding

Anja@ceintra.dk
Tilmeldingen er bindende.

Kursusbetingelser

Klik her for at læse kursusbetingelserne