Gruppe
Gruppe
for Traumeramte
26. November 2020 kl. 16:30-20:00
Dette gruppeforløb er skræddersyet til dig, som er ramt af oplevelsesbaserede og/eller tilknytningsrelaterede traumer.
Måske ved du allerede, at det du oplever, er reaktionerne på et eller flere traumer. Måske kan du mærke, at du ikke har det godt, og har svært ved at få livsglæden til at boble i dit liv, og du har en idé om, at der kunne ligge nogle oplevelser eller noget i din opvækst til grund. Der findes meget heling i at dele det, der er svært med andre, som også selv oplever noget lignende. Det kan skabe ro i forkerthedsfølelsen, når vi bliver genkendt eller genkender os selv i kontakt med andre i en gruppe.
Traumer og traumetilstande bringer ofte ensomheds- og forkerthedsfølelser med sig. Tit vil du have lyst til at trække dig socialt eller i dine relationer. Men at trække sig forstærker tilstandene af ensomhed og forkerthed. Det er netop disse tilstande vi vil arbejde med, og sammen undersøge mulighederne for at skabe en ny og anden bevægelse i nervesystemet og dermed også ændre din adfærd. Vi vil også fokusere på at skabe så meget plads i dig, så du lærer din automatiserede adfærd at kende, og begynder at have lyst og mod til at gøre noget andet. Vi vil gå ind i de forskellige udtryk for traumer, som du og de andre deltagere oplever, og undersøge, hvor de stammer fra, og hvordan dine overlevelsesstrategier både hjælper dig og stiller sig i vejen for det, du ønsker.

I dette gruppeforløb vil vi undersøge på hvilken måde traumer, chok, utryg tilknytning, sorg og skam simrer under overfladen for dig og de andre deltagere. Gruppeforløbet tager derfor udgangspunkt i deltagernes forskellige erfaringer, som vi i fællesskab folder ud. Sammen skaber vi et rum, hvor der er plads til dig, dine følelser, oplevelser, din historie, og hvor du har mulighed for at udforske det nærmere.
Du vil i gruppeforløbet også modtage uddybende information om traumer, hjernen, nervesystemet og tilknytningsteorier. Dette bliver naturligt implementeret under gruppeforløbet så det giver mening for alle deltagere. Du har også mulighed for individuel terapi hos Monica Winther, dette er dog ikke en forudsætning for at deltage i gruppen.
Jeg glæder mig til at se dig!
Kærlig hilsen
Monica
10 på lager

Praktiske informationer
gt-03

Psykoterapeut
Monica Winther
Dato
26. November 2020
(kl. 16.30-20.00)
Sted
Gurreholmvej 4
Nyrup Hegn
3490 Kvistgård
Deltagerantal
Max. antal deltagere: 10
Pris
1.250 kr.
Tilmeldingsfrist
5. august, 2020.
(Tilmeldingen er bindende).
Nærmere information
Kontakt Psykoterapeut
Monica Winther
Kursusbetingelser
Klik her for at læse kursusbetingelserne
10 på lager

CENTER FOR INTEGRATIV TRAUMEBEHANDLING
Relaterede forløb
Find et eller flere forløb, som passer til dine behov.
Vi tilbyder forløb til mennesker, som er ramt af traumer, har været udsat for traumatiske oplevelser og/eller har ondt i livet, til pårørende og til fagpersoner som arbejder i traumefelter.