Det er aldrig for sent... - Center for Integrativ Traumebehandling

INTERVIEW MED MONICA

Det er aldrig for sent…

Biokemi, nervesystemet, neuroaffektiv psykologi koblet med relationsarbejde krydret med kreativitet. Det er essensen af det psykoterapeutiske traumearbejde 49-årige Monica Christiane Winther har specialiseret sig i. Og hun har oplevet det igen og igen. Det er aldrig for sent at forløse de traumer, der skaber så megen smerte. Det er aldrig for sent at folde livet helt ud.

Krops – og psykoterapeut, biologisk relationel chok- og traumeterapeut, coach og sygeplejerske samt nu også medstifter af Center for Integrativ Traumebehandling. Bag de mange titler ligger en dyb interesse for mennesker – og ikke mindst for de spor, traumer sætter i mange mennesker. Det har ført til en målrettet specialisering inden for behandling af traumer – og et ønske om at skabe et helt nyt tilbud.

For 49-årige Monica Christiane Winther oplever igen og igen, at de mange traumeramte klienter, hun har arbejdet med, har skullet passe ind i systemerne, frem for at systemerne har understøttet de individuelle behov.

Det er noget af det, hun ønsker, skal ændre sig ved Center for Integrativ Traumebehandling. Her skal metoder, dosering og tempo tilpasses den enkelte klient.

”Der mangler helt overordnet en mere helhedsorienteret tilgang til traumearbejde. Jeg ved, at man kan hele traumer i meget større grad end det, man gør nu. Hvis du for eksempel har været udsat for et krigstraume, står det traume sjældent alene. Der er som regel nogle tidligere oplevelser, der gør, at man ikke har kunnet forløse det nye traume. ”

Den altafgørende relation

Det, der ofte ligger tidligere, handler om relationer. Om at man tidligt i livet har følt sig alene i dybe følelser af skyld og skam. Om ikke at føle sig værd til at være elsket. Om at være helt alene i de følelser.

Og i arbejdet med traumer er det altafgørende at den følelse af ensomhed bliver mødt. Derfor er relationen mellem terapeut og klient noget af det, Monica Christiane Winther er meget optaget af.

”I de år jeg har arbejdet med traumer, er det min klare erfaring, at kvaliteten af den relation, der opstår mellem terapeut og klient afgørende i det dybere arbejde med traumer. Jeg tror ikke på, at et pludseligt opstået traume står alene. Der ligger som regel altid nogle udviklingsmæssige traumer bag – og dem bliver man nødt til at arbejde relationelt med. Jeg har selv oplevet, hvordan en terapeuts unikke tilgang til mig, var afgørende for, at jeg selv healede. Det her med at blive genkendt i psykiske lag, som andre også kender til og derfor kan møde. Det er dér healingen opstår.

Da Monica Christiane Winther var barn, mistede hun inden for få år både sin mor og far – og var derefter både på børnehjem og i familiepleje. I mange år sørgede hun behændigt for, at ingen kom for tæt på alt det smertefulde. Men en dag fik hun nok. Hun gik i psykoterapi og oplevede for første gang, hvad det ville sige at blive set for alvor. Det ændrede alting. Så meget, at det blev hendes livsvej at stille sig til rådighed for andre, der ønsker at gøre sig fri af traumers tunge lænker.

Når de indre ressourcer rejser sig

Og nu er det hende, der følger klienters rejse ind i deres dybeste psykiske lag:

”Det handler på mange måder om at komme ind der, hvor noget stivnede i sin tid. Dér hvor mødet ikke var der, hvor man følte sig alene og efterladt i nogle svære følelser. For mig er traumebehandling når vi, i kontakt, kan få bevægelse ind der, hvor bevægelsen stoppede i sin tid. Belive de steder, der er stagneret. Når det sker, så rejser psyken, de indre ressourcer sig, og så kommer healingen indefra.”

”Nogle kan måske tænke om ikke bare man kan lære at leve med de sår, man nu engang har fået gennem livet. Det er naturligvis individuelt, men nyere forskning inden for traumatologi viser en meget klar tendens til at er en person først traumatiseret, så har den person det med at blive udsat for nye traumer.”

”Indtil det er forløst, vil vi hele tiden tiltrække nye traumer. Men i stedet for at tænke åh nej, nu bliver jeg traumatiseret igen, så er det vigtigt at vide, at det i virkeligheden er en kalden efter os. Hver gang vi bliver trigget af noget, er der mulighed for forløsning. Hver eneste gang.”

”Klienter kan forvente, at vi må mødes i det tempo der skal til, for at de kan rykke sig ud af deres traumer. Nogle gange skal der løbes stærkt, andre gange skal tempoet sættes ned for at få fat i de dybere kollapslag. Jeg må møde tempoet der, hvor det er – og gå med det – men også vise en ny vej ind i det.

Passer du til livet eller passer livet
til dig?

Monica Christiane Winther bruger hele paletten i sit arbejde. Viden om hjerneforskning, neuroaffektiv pyskologi, udviklingspsykologi, nervesystemet, biokemi, kreativitet osv.

”For mig er det afgørende at kunne møde klienten fra alle mulige vinkler. Der sker noget i det felt, hvor vi kan blande det hele. Så føler vi os mødt, følt og mærket. Det er i de øjeblikke, vi kan blande olie og vand.

Dét at inddrage det relationelle med neurologi, den neuroaffektive psykologi, udviklingpsykologi – hele den kobling findes ikke samlet ét sted og det er egentlig lidt mærkeligt. For biokemien, det relationelle det psykologiske, kulturen, samfundet vi er omgivet af. Alt påvirker helingsprocessen af traumer. Og som behandler synes jeg, at det er helt afgørende at kunne tilpasse metoderne til det enkelte menneske. Hvis du går ind og køber en kjole, er det jo også kjolen, der skal passe til dig, og ikke dig, der skal passe til kjolen… Skal vi passe ind i livet eller skal livet passes til os? Jeg ved, at det er muligt at få et godt liv, selv om man har været udsat for hårde ting. Jeg har set så mange eksempler på at dem, mange ikke tror, kommer ud af deres traumer og kommer videre – at det gør de! Det kan godt være det tager længere tid en halvandet til to år. Det kan godt være det tager 5-6 år, men lige pludselig så er den der!

Et center for livskraft

Min drøm med Center for Integrativ Traumebehandling er at hjælpe folk til at finde deres livskraft. At de finder ud af, at de er lige som de skal være. At de finder ud af, hvordan de kan bruge deres erfaringer som ressourcer i stedet for begrænsninger. Og at folk får en følelse af at de lykkes. I psykiatrien og sundhedsvæsnet er der tit noget der lykkes på den korte bane, men det vender tilbage igen og igen som noget der skal behandles eller medicineret. Så der blive ofte så meget fiasko i forbindelse med psykiatrien eller meget, vi skal lære at leve med. Vi skal bare lære at omgås livet – i stedet for være med livet. Det er dog vigtigt for mig at sige, at medicin ikke er dårligt i de rette doser og til den rette tid.

Monica Christiane Winther har klienter i alle aldersklasser. Fra de unge i tyverne til de ældre i 80’erne.

”Det er aldrig for sent. Det er aldrig for sent at få livet igen. Det er lige foran dig. Der er hjælp at hente! Og jeg vil gerne rejse med dig der – gennem det helvede det også er der. Når man mærker at der er en, der er med én gennem smerten, er det noget helt andet. Det er der, hvor man har været alene hele livet. Pludselig er du ikke alene mere. Det gør hele forskellen.

INTERVIEW MED MONICA