Anja Desirée Lykkeberg

Integrativ krops- og psykoterapeut

Siden hun var helt ung kredsede Anja Desirée Lykkeberg, 48 år om psykologi, spiritualitet og selvudvikling, men først efter et kropsligt sammenbrud, efter piskesmæld, operationer og sygdom og med en reduceret erhvervsevne til følge, blev kursen blev lagt om. I dag er hun integrativ krops- og psykoterapeut med særlig interesse for traumeforløsning.

Anja kender fra egen krop til, hvad smertetilstande og kronisk træthed og ptsd-symptomer kan gøre ved ens lyst og overskud til livet. Hun har også et indgående kendskab til, hvad det vil sige at vokse op i en dysfunktionel familie med alkoholmisbrug samt en psykisk syg mor.  Desværre en kombination mange traumeramte mennesker oplever, for forskning viser, at uforløste barndomstraumer over tid giver særdeles høj risiko for sygdomme senere i livet.

Det samt et mangeårigt sygdomsforløb i kombination med bilulykke og hjernerystelse, har givet hende en grundig indføring i, hvor mange områder af ens liv, det påvirker. Fra selvopfattelse til relationer til andre mennesker, stresstærsker, smertetærskler osv.  

Anja integrerer gerne dyr i det traumeterapeutiske arbejde, hvad enten det er en kat, hund eller hest, der byder sig til. At forløse traumer handler nemlig på mange måder om kontakt. Kontakt til de lag i vores psyke, der engang blev lukket ned, kontakt til vores sårbare sider – og til vores styrker. Hun tror på, at først når vi for alvor kan være i kontakt med os selv, er vi i stand til at gå i fuld kontakt med andre mennesker – eller dyr – eller livet generelt. Først når vi har fundet modet til at være med os selv med alt det, vi rummer, kan vi gøre os håb om at ophæve den grundlæggende ensomhed, mange flygter fra og forsøger at dulme på alle mulige tænkelige måder.

Anja modtager løbende supervision og deltager desuden også i andre kurser, som kan supplere eller uddybe den terapeutiske praksis.

Privat danner Anja par med Monica og de bor sammen i de skønne omgivelser på Egholm.

Heste. Jeg red fra jeg var 7 -16 år, og genoptog hestene fra jeg var 31, hvor jeg igen fik min egen hest. I dag har jeg to skønne røde hopper, der nu indgår i det terapeutiske arbejde.

Heste

Heste. Jeg red fra jeg var 7 -16 år, og genoptog hestene fra jeg var 31, hvor jeg igen fik min egen hest. I dag har jeg to skønne røde hopper, der nu indgår i det terapeutiske arbejde.

Anja-Desirée Lykkeberg

Uddannelser